Grid

Studentertiden nærmer sig

19/5/26

Studenterne får huer på og skal fejres med vognkørsel og dimission

Studenternes festligheder starter allerede på den sidste eksamensdag i uge 25 eller 26, hvor de får huen på. Her er familie og venner meget velkomne til at komme og sige tillykke i skolens kantine, hvor vi vil sørge for, at der er feststemning med blomster og flag på bordene. Hvis I vil have lidt godt til ganen, må I meget gerne medbringe det.

‍

Der skal være stille i eksamensområderne, men der er masser af plads i kantinen eller på udeområderne omkring skolen. Vi minder om, at det ikke er tilladt at affyre fyrværkeri, og vi håber også, at I lader konfettirørene blive hjemme.

‍

Torsdag d. 25. juni er der vognkørsel, som vores afgangsklasser selv har arrangeret. Traditionen tro mødes studentervognene på Stændertorvet cirka kl. 12. for at mødes ved springvandet.

‍

Fredag d. 26. juni holder vi to dimissioner i idrætshallen, hvor I er velkomne til at have op til fire pårørende med.

‍

kl. 13.30-14.45 3b, 3c, 3d, 3s, 3t, 3u, 3y

kl. 16.00-17.15 2j, 2p, 2q, 3a, 3k, 3w, 3x, 3z

‍

Efter hver dimission byder skolen på en forfriskning, hvis vejret tillader det i de grønne omgivelser i parken ved Idrætshallen. Det hele skal selvfølgelig foreviges, og fotografen er klar til at fotografere jer både klassevis og hele studenterflokken. Det foregår også om eftermiddagen, og I kan se tidspunkterne  i Lectio.

‍

Studenterfotografering foran Domkirken:

· 14.50 2j

· 14.55 2p

· 15.00 2q

· 15.05 3a

· 15.10 3k

· 15.15 3x

· 15.20 3z

· 15.25 3w

‍

Kl. 15.30-15.45

Årets samlede studenterflok fra Roskilde Gymnasium fotograferes foran Domkirken.

‍

· 16.00 3b

· 16.05 3c

· 16.10 3d

· 16.15 3s

· 16.20 3t

· 16.25 3u

· 16.30 3y

‍

Efter dimissionerne er der festmiddag for alle Amtets studenter i kantinen kl. 18.30. Tilmeldingen foregår via Gymbetaling senest fredag d. 12. juni. Middagen og det første glas er inkluderet i prisen på 250 kroner, og drikkevarer kan derefter som sædvanlig købes i baren. Vi håber at se jer alle sammen til festen.

‍

‍

‍

‍