Grid

Forældreaften for 1.g-forældre

31/10/23

Forældreaften i studieretningsklasserne

Når studieretningerne er i gang, vil vi gerne se jer 1.g-forældre til endnu en forældreaften, men denne gang er det mødet med lærerne i de nye studieretningsklasser, der er i centrum. Her vil I få mere at vide om toningen af studieretningen og de forskellige spændende aktiviteter, der venter.

Så sæt kryds i kalenderen d. 16. november kl. 18-20!

Vi vil bede jer tilmelde jer via Lectio senest d. 10. november på følgende måde: Bed jeres søn/datter logge ind, og besvar spørgeskemaet ”Tilmelding til Forældreaften 16/11”.

 

Der er forældrekonsultation d. 18. april, hvor der bliver mulighed for at drøfte den enkelte elevs standpunkt. I kan holde jer opdateret om de mange ting, der sker på skolen, på skolens Facebook-side, på Insta-profilen og i vores nyhedsbrev, som I tilmelder jer via hjemmesiden.

 

På gensyn d. 16. november. Vi byder jer velkommen ved hovedindgangen, hvor I får at vide, hvor I skal gå hen.